SIGNITSHvad er en NDA, og hvornår har du brug for en?
En NDA (Non-Disclosure Agreement), på dansk en fortrolighedsaftale, forpligter modtageren af fortrolige oplysninger til ikke at videregive eller misbruge dem. Den er relevant, hver gang du er nødt til at vise nogen noget, du ikke vil have ud.
Typiske situationer: inden du viser en potentiel investor dine tal, inden en freelancer får adgang til jeres kundedata, inden to virksomheder drøfter et opkøb, eller inden en leverandør ser jeres produktionsmetode.
Ensidig eller gensidig NDA?
| Type | Hvem er bundet | Brug den når |
|---|---|---|
| Ensidig (unilateral) | Kun modtageren | Du deler oplysninger, men får ingen retur — fx en freelancer der skal ind i jeres systemer |
| Gensidig (mutual) | Begge parter | I udveksler oplysninger begge veje — fx to virksomheder der undersøger et samarbejde |
Vær opmærksom: bliver du bedt om at underskrive en ensidig NDA, hvor kun du er bundet, men I reelt begge deler oplysninger, så bed om at få den gjort gensidig. Det er en helt normal indvending.
Hvad skal en NDA indeholde?
- Parterne. Fulde juridiske navne og CVR-numre. Skriv virksomheden, ikke kun personen — ellers binder aftalen ikke selskabet.
- Definition af fortrolige oplysninger. Det vigtigste punkt. For bred en definition bliver svær at håndhæve; for snæver dækker ikke det, du har brug for.
- Formålet. Hvad må oplysningerne bruges til? Typisk "alene til vurdering af et muligt samarbejde".
- Undtagelser. Oplysninger, der allerede var offentligt kendte, som modtageren havde i forvejen, eller som skal udleveres efter lov eller retskendelse.
- Varighed. Hvor længe gælder pligten — typisk 3-5 år efter aftalens ophør. Forretningshemmeligheder kan berettige længere.
- Tilbagelevering eller sletning. Hvad sker der med materialet, når samarbejdet slutter?
- Misligholdelse. Konsekvensen ved brud. En konventionalbod gør aftalen langt nemmere at håndhæve, fordi du slipper for at bevise et konkret tab.
- Lovvalg og værneting. Dansk ret og en dansk domstol, medmindre der er en god grund til andet.
Fire fejl der gør NDA'en værdiløs
- Den underskrives efter mødet. En NDA beskytter ikke det, du allerede har fortalt. Den skal være på plads før oplysningerne deles — og det er netop derfor, en NDA der tager tre dage at få retur, er et reelt problem.
- Ingen konventionalbod. Uden en aftalt bod skal du bevise dit præcise økonomiske tab. Det er i praksis meget svært ved lækkede oplysninger.
- Uendelig varighed uden begrundelse. En NDA der gælder "for evigt" på alt, kan blive tilsidesat som urimelig. Differentiér gerne: 3 år på almindelige oplysninger, længere på egentlige forretningshemmeligheder.
- Forkert underskriver. Sikr dig, at den der skriver under, kan tegne selskabet. Tjek eventuelt tegningsreglen i CVR.
Kan en NDA underskrives digitalt?
Ja, og det er præcis den dokumenttype, hvor digital underskrift giver mest værdi. En NDA skal typisk på plads hurtigt — ofte inden et møde samme uge — og den skal kunne håndhæves bagefter.
Brug MitID. En NDA er værdiløs, hvis modparten senere kan hævde, at det ikke var dem, der skrev under. Med MitID er identiteten verificeret af det nationale eID, og dokumentet får et fuldt revisionsspor med tidspunkt og signaturkvittering. Det betyder også, at du kan dokumentere hvornår aftalen trådte i kraft — afgørende, hvis der bliver uenighed om, hvad der blev delt før og efter.
Sådan gør du det på under fem minutter
- Gem din standard-NDA som skabelon med felter til modpartens navn, CVR og dato.
- Udfyld felterne — det tager under et minut, når skabelonen først ligger der.
- Send til MitID-underskrift hos begge parter.
- Modparten får en mail, åbner linket og underskriver. Ingen konto nødvendig.
- I får begge den underskrevne PDF med revisionsspor automatisk.
To MitID-underskrifter koster 10 kr på Vækst-planen. Sender du NDA'er jævnligt, er skabelonen det, der for alvor sparer tid.
Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning. Få en advokat til at gennemgå din standard-NDA, før du bruger den — særligt bestemmelserne om bod og varighed.